Drapet på Lars Pålsson Skorpa

Av Torodd Kinn
22. juni 2008

Om morgonen den 2. august 1750 hogg Helga Larsdotter Skorpa mannen sin, Lars Pålsson, i hel med øks.

Lars Pålsson var fødd ca. 1707 og var son av Pål Sjursson og Sissel (Sesilie) Larsdotter Flora. Helga var fødd ca. 1703 og var dotter av Lars Jonsson og Gjertrud Andersdotter Eimhjellen (Gloppen) og hadde mange sysken.

Helga hadde først vore gift med Hans Andersson Havikbotnen. Dei hadde budd på Flora, og ved skiftet etter Hans i 1729 hadde Helga to søner og to døtrer: Anders d.e., Anders d.y., Brite og Johanne.

Lars og Helga hadde vore gifte sidan 1730 og var busette på Skorpa. Dei hadde fått seks barn som levde: Pål (20 år), Gjertrud (17), Søren (16), Sissel el. Sesilie (10), Karsten (6), Karen el. Kari (3). Den 4. juni 1750 var det skifte etter éin av sønene til Helga med Hans, og då levde Brite og Johanne, men ikkje den andre sonen.

Fram til påske i 1750 hadde Helga vore frisk, og ho og Lars hadde levd godt saman. Men så vart Helga sjuk, både på kropp og sinn, med religiøse vrangførestillingar som gjekk ut på at ho måtte ta livet av mannen og barna for å redde si eiga sjel. Ho for slik åt at mannen måtte halde henne bunden om nettene. Men om kvelden laurdag den 1. august lèt han det vere, for ho hadde vore temmeleg roleg og var òg sjuk på kroppen. I grålysninga om søndagen hogg ho den sovande mannen i brystet med ei øks, og han døydde etter kort tid. Etter illgjerninga prøvde ho å drukne seg, men sonen Pål berga henne.

Avskrifta nedanfor er protokollen frå rettsaka i Hellevika den 22. august 1750. Vitneførsla gjer det klart at Helga tok livet av mannen, men at ho utan tvil var sjuk på sinnet. Difor vart ho ikkje dømd til døden, men skulle resten av livet haldast i forvaring i dårekista (asylet) i byen eller i eit sikkert hus på landet.

Helga sat i arrest frå den 3. august 1750 til den 15. oktober 1751. Ho skulle sjølv betale utgiftene, 28 1/3 dalar, men buet hennar var på berre 4 dalar. Futen skriv at arvingane hennar ikkje kunne leggje ut resten, for då ville dei verte heilt ruinerte i tillegg til den sorga dei var i; stiftsamtet fekk bere kostnadene.

Helga Larsdotter døydde på Skorpa i 1776. Ho var då om lag 73 år gammal.

Det er mange i Sunnfjord og andre stader som stammar frå Helga og mennene Hans og Lars. Av dei åtte barna som levde ved drapet i 1750, ser det ut til at Brite Hansdotter og Gjertrud Larsdotter døydde utan å late etter seg arvingar. Men éi dotter av Helga med Hans Andersson og fem barn av Lars og Helga har nok fått etterkommarar:

(1) Johanne Hansdotter var gift med Johannes Olsson Havikbotnen. Dei hadde tre barn (eller deira barn) ved skiftet etter Johannes i 1795.

(2) Pål Larsson var gift med Dorte Olsdotter. Dei budde på Skorpeeidet og hadde sju barn ved skiftet etter Dorte i 1796.

(3) Søren Larsson var gift med Anne Hansdotter Barekstad. Dei budde på Barekstad og hadde tre barn ved skiftet etter Anne i 1801.

(4) Sissel (Sesilie) Larsdotter var gift med Elias Johannesson Hovden. Ved skiftet etter Elias i 1791 hadde dei éin son, og han og Sissel levde i 1801.

(5) Karsten Larsson var gift med Marte Absalonsdotter frå Reksta. Dei budde på Espeset og hadde fem barn i 1801.

(6) Karen (Kari) Larsdotter var gift med Lars Klausson Hovden. Dei hadde to barn i 1801.

Til Torodd Kinn sine slektssider

* * * * * * *

Anno = 1750 den 22 Aug. blev efter Kon. Maj.ts fogets, Hr KammerRaad Hans Thiis Nagels requisition, een Extra Rett, holden paa Tingstædet Hellevigen, i Brantzø Skibbrede beliggende, nærværende ved Retten paa Kong. Maj.ts fogets Hr KammerRaad Nagels Vegne hans, fuld mægtig Mons Peder Samuelsen, og 8de Edsorne Laugrettes Mænd, Nembl.
        Cornelius Caspers. Sortevig,        Abraham Lars. Staføen
        Lars Pedersen?? ibid.,                  Ole Anders. ibid.,
        Absalon Niels. Standal,                Peder Anders. Sortevig, og
        Jacob Anders. ibid.,                    Johannes Simons. Sæterskar
for hvilken Rett Fogden KammerRaad Nagel, paa Justitiens Vegne, med Muntlig varsel, havde indstevnt en arresteret Quinde ved Navn Helge Lars Datter Skorpen, til examination og vidners anhørende, samt derefter at lide Dom, fordi hun efter beretning skal have Dræbt, og omkommet hændes egen Mand, Lars Paulsen Skorpen. Ligesom og hændes anordned Defensor Hans Pedersen Hansen til samme tid og Stæd var indvarslet.
    til Vidne i Sagen under faldsmaal instevnet Ole Johansen, og Joen Hansen, begge huusmænd paa Skorpen, her efter pigen Anna Andersdatter Skorpen, som var i den afdøde Lars Paulsens tieneste, item den Dræbtes Søn Paul Larsen Skorpen, hvilk alle møtte og vedtog lovlig varsel.
    Delinqventinden, og hændes Defensor, mødte begge som og modtog lovlig Stevnemaal
    Hans Pedersen Hansen fremlagde i Retten, fogden Hr KammerRaad Nagels til ham ergangen ordre af 12 Aug. 1750, indbefattende, at hand var beskikt til at være den indstevnte Delinqventindes Defensor, hvilken lyder som følger: [ikkje sitert]
    ligeledes fremlagde Peder Samuelsen, hans Principels, KammerRaad og foget Nagels ordre til ham af forbemt Dato, det hand paa Fogdens Vegne, ved denne forretning, og extrating skulde være nærværende, af følgende formeld [ikkje sitert]
    item Sogne Præsten Hr Franz Furmans Skrivelse til KammerRaad Nagel, af 3 Aug. hvor i hand ind beretted at denne ulyck var passeret, som lyder saaledes: [ikkje sitert]
    Dernest blev Delinqventinden Helge Larsdatter Skorpen, ubunden og ufengslet, ifor Retten till examination fremkaldt, og til spurt, om hun havde dræbt, og omkommet sin Mand? dertil hun svared jo, at hun samme havde giort. Retten Videre tilspurte hænde, af hvad aarsage hun giorde denne Grusomme Gierning? dertil hun sagd at hun havde ingen aarsage, thi hændes Mand var Altid god imod hænde, men hun var nød til at tage livet af ham. men da Retten Videre tilspurte hænde om adskillige omstændigheder, i forhaabning at faae hos eller af hænde, nogen Grundig oplysning om tildrageligheden, befandtis hun [da?] Vankelmodig, Forvirrt, og forstyrrt, samt med Skrig og hylen, at hun icke gav den ringeste Giensvar, eller oplysning om nogen ting, hvorfore hun blev bragt fra Retten, efterdje til hænde icke, som et galt Menniske, fleere questioner til Sagens og Sandheds oplysning kunde fremsættes.
    Ellers blev af andre nærværende Almuens Mænd, som Kiendte baade hænde, og hændes Mand, og Familie forklart: at denne Quinde Helge Larsdatter er ungefer 47 aar gammel, har i live som hun aflede med hændes første Mand afg Hans Andersen toe døttre, og med denne hændes siste Mand Lars Pauls. Skorpen, som hun selv have myrdet har hun tre Sønner og tre Døttre, hvor af den ældste er 19 aar, de andre ere ganske smaa og umyndige, hvor af de 3de i samme tiden da ulycken passered, laae syg i Børne Kopperne.
    derpaa efter at Retten havde giort anstalt til Delinqventindens videre Varetægt, da hun som eet Rasende Menniske som melt icke videre kunde examineres, blev Vidnerne paaraabte, og Eedens forklaring af lovbogen dennem betyde, samt af Retten formant at sige deres Sandhed.
    Fremstoed da 1te Vidne Ole Johansen, huusmand paa gaarden Skorpen, som aflagde Eed, og Vidnede: at denne Quinde Helge Larsdatter, alt fra nogen Tid for Pintzedag, have været meget urolig, vankelmodig, og deels rasende, løb paa gaarden, saa og inde i husene, og raabte altid disse ord: Gud trøste og bedre mig, og da Vidnet og andre spurte hænde, hvor fore hun saa Jamrede sig, og tog afstæd, svarede hun icke uden det, at hun har forskierset sin Siæl, og prisede derimod Vidnet og andre som talte til hænde lyksalig og Salig, siden de icke var i den tilstand. denne urolighed tog Alt meer, og meer til, alt hen paa Sommeren, da hun Værre end til Forne, løb hen med samme Skrig og Mundheld, lige til den Nat hun giorde Ulycke paa hændes Mand. om Søndags Morgen den 2 Aug. i Solerendningen, kom den anden huusmand Joen Hansen til Vidnet da hand endda laae og Sov, og raabte til ham at hand skulle komme ud, thi Lars Skorpen havde faaet Skade af sin Kone, derpaa stoed Vidnet op, og løb flux hen til Lars Skorpens huus, da hand saae at bemt huusmand Joen, som var kommet der før vidnet, sad i Melkestue Fordøren, og holt Lars Skorpen, som da var død, og saae Vidnet tillige at Lars Skorpen var hugget i giennem Brøstet med en Øxe, saa Blodet var gandske løbet af ham, og hans indvold begyndte at komme ud, men hand saae icke da Ulycken var giort, eller da det skede, men da Vidnet og fleere derpaa strax bar den døde Mand ind i Stuen, siger Vidnet, til Quinden Helge Larsdatter, som da var inde, seer du nu hvad Gierning du har giort, da hun ej Alleene tilstoed at have dræbt Manden med Øxen, men end og sagde Videre til Vidnet, dette er icke nock, der vil meere til. Vidnet holt hænde da stille midt paa Gulvet, da hand og fornam at hun var gandske vaad, der af at hun havde været ude paa Søen, og vilde Dræbe sig, strax efter at hun havde giort ulycken paa Manden, men hændes Søn havde reddet hænde, dog saae Vidnet icke selv dette, men det blev ham strax saaledes fortaldt af Sønnen, derpaa tog Vidnet og andre et Toug og bandt hænde fast paa det hun icke skulle giøre meere Ulycke, dernæst drog Vidnet hen til nærmeste gaard Kinden efter folk, som og kom derhen, og siden begravede de den døde Mand Lars Skorpen Tirsdagen efter, mere havde dette Vidne, paa Spørsmaal icke at forklare.
    2det Vidne huusmanden Joen Hansen Skorpen, aflagde iligemaade sin Eed og forklarede: at denne Helge Larsdatter nu alt siden for Pintzedag nestleeden, har været meget Vankelmodig og Urolig i Sindet, løbende nesten Altid om kring i Husene og paa Marken, med raab og Skrig sigende: Gud bedre og trøste mig, for hvad hun skulle giøre med sin Mand og Børen, det var engang i Sommer at hun efter hændes afdøde Mands sigelse for Vidnet, havde villet sætte Ild i Huset, og havde den ende taget nogen Høvel Spoen, og lagt i døren, og tent an, men Vidnet sier, at Manden havde sagt at hand sluckede det, lige som Vidnet og selv saae, at der havde været ild i samme Spaanner, men icke da Quinden giorde det. Vidnet hørte og nogen ganger at Helge Larsdatter sagde til ham og andre, I har icke nødig at frygte for mig, men Gud bedre mig for min Mand og Børen, der faae mig ødelægge, hvilken hændes tale manden selv og hørte paa. Da hun havde sin Forstand, levede hun og Manden gandske fredelig og Skickelig sammen som rette ÆgteFolk. den forbemt Søndags Morgen, kom tieneste pigen til Vidnet, da hand endda laae i sin Seng, og raabte til ham du faar komme hen til os, Thi min Madmoder har giort min Husband Skade, Vidnet derpaa sprang op, og først advarede forrige Vidne Ole Johansen derom, løb saa hen til Lars Skorpens huus, og da hand kom der, fornam hand, at den anden Pige holt Lars Skorpen i fordøren til Ildstuen, da hand var hugget med en Øxe nederst i Brystet, og var nesten død, blodet var forløben ham, og noget af hands indvold var udkommen, derpaa tog Vidnet og holt ham og med det samme gik aanden af ham, Og hand døde, imellem Vidnets Hænder, Vidnet og de andre, som var hos, bar ham da ind i Stuen og lagde ham paa Bresken, da Quinden Helge Larsdatter var inde i Stuen, men saa gal, og Rasende, at Sønnen og Tieneste pigen, maatte holde hænde, da Vidnet siger til hænde, see nu, hvad du har giort, der til hun svarede: dette er icke stort, Gud give det blev icke mere, Vidnet sagde: Gud forbyde det. derpaa blev hun af de Nærværende bundet, det blev og Vidnet sagt, at Helge Larsdatter, samme Natt eller Morgenstund, med een Øxe, saaledes havde dræbt og omkommet hændes Mand, medens hand laae i sin faste Søvn, da hand aftenen før kom træt hiem af havet, Vidnet sagde Videre at bemt Helge Larsdatter, mest Altiid i denne forløbne Sommer, var Gal, og Rasende, men undertiden dog sidden talede hun igien noget Vittig, saa Vidnet og andre icke rettelig kunde forstaae sig paa eller Vide, hvorledes [??] hændes tilstand.
    3die Vidne, tieneste Pigen Anna Andersdaatter Skorpen, 33 aar gammel, Vidnede Endelig: at hun har tient 1 1/2 aar, hos afdøde Lars Skorpen, og fornam hun icke, at hans Kone Helge Larsdatter har haft fattelse paa forstand, før end 14 dage, eller tre uger efter Paaske nestleden, da hun een gang blev Syg, og laae tre Dage derefter til Sengs og sagde hun samme Tid til Vidnet, da hun spurte hænde, hvad som fattedes hænde, at hun havde faaet en Beængstelse paa sig, og at det kom for hænde i Søvne, at hun var icke Værdig, at gaa til Guds Bord, samt at hun icke helder til Forn Værdelig har Gaaet til Herrens Bord, og derom sagde hun til Vidnet at hun havde Stor Ank, i samme Skrig og tilstand gick hun saa Alt til 1te Pintzedag nestleeden, Da hun begyndte med Skrig og raab, sigende at hun icke kunde blive Salig, men en 14 Dagers tid for S.t Hans Dag, Da hun tog paa at bruge et andet Mundheld, sigende mange gange, saa baade Manden og Børnene hørte derpaa, at hun nøddes til, eller lyter tager livet af hændes mand og børn, endskiønt de vare uskyldige, men hun maa giøre det for hændes egen skyld, Vidnet fant og engang en Kniv i Helge Larsdatters Seng, og da Vidnet spurte hænde hvad hun med den ville bestille, svarede hun hænde [??]. Strax efter at hændes afdøde Mand fornam at hun havde indladt sig med at ville omkomme ham, holdt hand hænde bunden om Nætterne, Alt indtil Natten til den løverdag før ulycken skeede, Da hændes Mand Lars Skorpen var ude paa Havet paa fiskerje, og Da hun bad Vidnet at hun Ville ligge i Seng for hænde den Natt, sigende hun skulle icke giøre hænde noget onnt, hvilket Vidnet og giorde, løverdag eftermiddag kom hændes Mand Lars Skorpen hiem af Havet Da Helge Larsdatter i sær den Dag havde holdt sig meget rolig og Stille, ligesom Vidnet og fornam, at hun den Dag, foruden hændes urolige Sind, og Forvirrelse i Hovedet, ogsaa var meget Syg paa Helbred, og kunde icke helder spise, hvorfor baade Vidnet, Manden, og hændes andre Huus folk, desmindre forestillede sig, at hun den tid skulle foretage sig noget som ont var, Hvilket var og det som persvaderede Manden til, den paafølgende Natt, at lade hænde være ubunden, derpaa lagde Helge Larsdatter sig om aftenen ned i Sengen i Stuen, og Manden Lars Skorpen lagde sig paa Gulvet i en liden Seng som der for ham var tillavet, Vidnet laae den Natt, i Ildstuen, for at tilsee og passe paa 3de af Deres Børn, som samme tid laae Syg i Børne Kopperne, om Søndags Morgen, Da Vidnet nyelig, var falden i Søvn, hørte hun et Skrig igiennem Søvnen hvor af hun vagnede, derpaa gick Vidnet ud, og kom da Lars Skorpen ud, og heldede sig til Ildstue Døren, og var han da hugget med en Øxe, et Hug ind i Brystet, saa Blodet forløb ham, og noget af hans indvold udkom, og Da Vidnet, dog første havde i en Hast faaet de 2de Huusmænd derhen, sigende Lars Skorpen strax Dø[??] imellem deres Hænder, Da Vidnet siger til Helge Lars Datter, nu har I giort Ulycke paa Eders Mand, ja svarede hun, det faar saa være, ieg faar endnu giøre mere ont, derpaa blev hun af Vidnet og de andre Nærværende bunden, Vidnet var icke hiemme, Da Helge Larsdatter, nogen tid før ulycken skeede, Ville sætte ild i huset, dog blev det hænde sagt af andre, og af Manden da hun kom hiem at Helge Larsdatter havde slig i sinde. Vidnet siger videre, at hun ved icke andet, end disse Ægte folck før end Quinden blev urolig i Hovedet, levede meget kierlig og Fredelig, som rette Ægte Folck sammen, og derfor kunde Vidnet saa meget mindre begribe, hvorfore Helge Larsdatter har Grebet til denne Grove Gierning. Videre sagde dette Vidne, at bemt Helge Larsdatter 8, á 14 Dage fore S.t Hans Dag nestleeden var sprunget paa Søen og ville giøre af med sig selv, men hændes Mand Lars Skorpen tog hænde op igien, Da Vidnet saae at hun var Vaad, alt langt oven for Beltet, og den Dag i sær Fornam Vidnet at hun var gandske Rasende og Vanvittig. meere herom sagde dette Vidne, ej at Vide eller have at for klare.
    4de Vidne, Paul Larsen Skorpen, disse Ægte folcks Søn 19 aar gammel, aflagde Eed og Vidnede, i alle Maader eenstemmende med Nest forrige Vidne Anna Andersdatters Udsagn og forklaring i alle Maader, dog med dette Tillæg, at da Ulycken om Søndags Morgen var giort, og hand hørte raabet og kom op, blev ham strax af een hans liden Søster sagt, at hans Moder Helge Larsdatter, strax hun havde giort Ulycke paa Manden, var løbet ud paa Søen. Vidnet derpaa Sprang strax hen, og fant hænde flydende paa Søen, strax ved bryggen, da hand tog hænde op igien, og bragte hænde hen i Stuen og Bandt hænde, ligesom de andre Vidner har forklart, og Videre havde hand icke at Vidne om, uden dette, at hun som meldt alle tider nesten i denne Sommer Var Gal og Rasende.
    Videre havde actor, i denne Sag, ladt indkalde 3de andre Vidner, som efter hans ordre har besigtiget den døde Mand Lars Skorpen da hand dog allerede var begraven, Næmlig: Jacob Andersen Standal, Absalon Nilsen ibid., og Lars Mathiesen Floren, hvilke Samuelsen fremkaldede, og begiærede at de samme forretning her for Retten beEedige og forklare, som bevilget blev.
    Bemt 3de Mænd derpaa for Retten fremstoed og for klarede, under forhen aflagd Eed, at de Freedagen d. 7 Aug. nestleeden, eften Fogden Kammer Raad Nagels ordre rejste ud til Kindens Kirkegaard, og Grov op igien Liig Kisten, hvor i Lars Skorpens døde Legeme laae, aabnede Kisten, og saae at hand med en Øxe, var hugget nederst i Brystet, og det saa langt ind i Brystet, som Øxen var, alt indtil Skaftet, og var hugget, eere Saaret langt [??] Brystet, saa hand af dette Hug havde faaet [??] dødelig Saar, Maven var og udkommet i giennem Hullet hvor Øxen havde staaet, da de dette havde seet, luckede de Kisten till igien og begrov ham igien.
    Peder Samuelsen, paa Fogden Kammer Raad Nagels Vegne Fremlagde Sogne Præsten Hr Franz Fuhrmans attest, om denne Delinqventinde, hvilken var af denne Dags Dato, saa lydende: [ikkje sitert]
    og dernæst paastoed Samuelsen at Delinqventinden Helge Larsdatter Skorpen, efter Loven, og Sagens omstændighed bør Straffes, og derom var hand Dom in Duplo begiærende.
    Defensor Hans Pedersen Hansen Forestillede at det er af de afhørte Vidner, noksom bevist at den indstevnte Delinqventinde, Helge Larsdatter Skorpen, har Været Længe, før denne passerede Ulycke skeede i stor Daarlighed, Raserie og Galenskab, saa at end og Manden med sine Børen paa deres Liv har Været Usicker, i saadan lejlighed har Manden selv formedelst hans uforsigtighed, foraarsaget sig den arriverede Ulycke, som ellers kunde have været forebygget, og derfor paastoed Defensor, at hun for dette sit i Raserie begangne Morde, maatte gandske frikiendes for livs Forbrydelse, og hændes [??] uforbrudt Conserveret, i øvrigt indstillede hand Sagen til Retten, om en billig Dom, eftersom der sees at hun gandske og aldelis er og har været rasende og fra sin forstand.
    Parterne havde paa Spørsmaal ej meere at proponere.
    Derpaa blev af Dommeren og Laugrett, i denne Sag, saaledes for Rett Dømt og

Afsagt!

Af de i denne Sag, Eedelig afhørte Vidner, samt Sogne Præstens i rette komne attest, item af Delinqventinden Helge Larsdatters examination for Retten, er det til fulde oplyst og bevislig forklart, at det Mord som af bemt Helge Larsdatter, paa hændes Ægte Mand Lars Paulsen Skorpen har begaaet, er skeed i sterk Vildelse, og Raserie, saa det Aldelis icke kand udfindes, at hun af ondskab og Forsæt, eller af Vreede eller særdelis Had til Manden, i nogen Maade slig Gierning har forøvet, da det tvert imod af acten er udfindelig at de begge førend dette Paroxysmus hænde overkom, har levet i et meget, Venlig og Kierlig Ægteskab med hin anden indbyrdes, og i slig anleedning understaar denne Rett sig icke /: for dette ellers begangne Grove Mord, efterdi hun icke er eller har været ved hændes fulde fornuft og forstand :/ hænde til Straf paa Livet at Condemnere, men Kiendes og Dømmes for Rett: at bemelte Helge Larsdatter som et Galt og Rasende Menniske, efter lovens [??]te Bogs [??] Capt. 17 art. af hændes formue bør bøde fuld Mande boed, med 3de [??] 18 lod Sølv som beregnes til: 27 [??], hvilket bør udredes inden tid og adfærd, efter Kong. allernaadigste Love og Forordningers bydende. i øvrigt paaligger det hændes Nærmeste Familie, i Videre anleedning af Lovens første bogs 17 Capt. 7. art., at holde hænde i Forvaring, enten i byens Daarekiiste, eller udi et sickert Huus, paa Landet, saaledes at ved hændes Raserie, icke endnu større Ulycke skulle foraarsages, alt efter den foranstaltning, som Øvrigheden, til tryghed for Publicum, efter Vedkommendes foregaaende Ansøgning finder for got at forføje.